Historia

Et produkt, der forandrede verden

Skotland år 1888. Den opfindsomme dyrlæge John Boyd Dunlop betragter sin søn, som cykler på en hullet vej. Cyklen har massive dæk, og fremfærden er hård og bumpende – det går hverken hurtigt eller virker særlig bekvemt. Det giver ham idéen til at lægge en luftfyldt gummislange rundt om fælgen, og dermed skriver han historie. Allerede året efter anvendes de pneumatiske dæk i et cykelløb, hvilket resulterer i, at en hidtil fuldstændig ukendt cykelrytter vinder løbet. Siden da er der foregået en konstant udvikling, og i dag er Dunlop Hiflex en af markedets bedst etablerede leverandører af slanger og koblinger. Vi har eksisteret i Sverige siden 1969 og har hovedkontor i Halmstad. I dag er vi en del af Alfagomma-koncernen, men vi bærer stadig med stolthed det navn, som stammer fra en skotte og en cykel. 


 Vores historie

  • Gummi K Lund grundlægges i 1898 i Oslo.
  • Dunlop Rubber Company grundlægges i 1899 i England.
  • BTR (British Tyre & Rubber) grundlægges i 1924 i England.
  • BTR A/S grundlægges i 1929 i København.
  • BTR AB grundlægges i 1969 i Halmstad.
  • BTR plc køber i 1985 hele Dunlop-koncernen (inklusive dæk- og sportsdivisionen).
  • Unipoly gennemfører i 1997 Storbritanniens største virksomhedsovertagelse nogensinde med deres buyout af BTR.

Alfagomma SpA køber Dunlop Hiflex-koncernen i november 2005.
I dag er vi det, der er tilbage af Dunlop og BTR´s historie, og takket være Alfagommas styrke er vi i dag en af verdens største producenter og distributører af slanger og koblinger til anvendelsesområder inden for høj- og lavtryk.

 

Dunlopcykel